Southern Roads // DK

I en digitaliseret verden, hvor fastspeed fremmer flygtighed, får publikum lowspeed og tid til
eftertanke og fordybelse, når de fem musikere i det vestjyske band Southern Roads indtager
scenen med en samling af egne sange.

I Peder Juul Mikkelsens tekster er der altid en åndelig kerne, som man kan forholde sig til, alt
afhængig af hvem man er, og det er, sammen med musikken, det der gør sangene
vedkommende. Bandet formår at skabe en stemning med deres musik og tager publikum
med ud til de store vidder, hvor horisonten er bred og himlen høj, og de indbyder publikum til
at gå på opdagelse i sangene og danne deres egne meninger om og reflektioner over det de
hører.

Musikken har afsæt i den folkelige amerikanske tradition af blandt andet country, blues,
gospel og rock’n’roll.

På scenen giver bagtæppets store billede af hjulspor i et vestjysk landskab, sammen med de
mange rekvisitter i træ, en oplevelse af at være med der hvor sangene har deres udspring.
Foruden forsanger Peder Juul Mikkelsen, der også spiller på guitar og mandolin, består bandet
af Kasper Petterson, strengeinstrumenter og vokal, Magnus Gravgaard, trommer og
percussion, Lars Braüner, bas samt Rikke Olesen, harmonika og vokal.