Seminarer

Seminarer

Lørdag
13.00 – 14.00


Kristen og krig

Torben Ebbesen
– Cafeteriet v. hallen

Hvordan harmonerer næstekærlighedsbudet som Jesus opfordrer os til at efterleve –  med en verden i krig?
Kan vi som kristne arbejde som soldater og være parate til at slå ihjel?


Retfærdighed – hvad er retfærdighed

Tobias Bro
– Sognehuset

Kan der findes en Gud, når der sker så meget ondt? Og hvordan kan vi egentlig vide at noget er godt og ondt. Hvordan beviser vores moral at Gud findes. Og hvis Gud er ophav til moral hvad betyder det for mit liv og mine handlinger?

Kom hvis du vil høre nogle perspektiver på de her spørgsmål og kan sætte tanker i gang bagefter!

 


På eventyr med Gud

Daniel Lilleøre Lønborg
– Hallen

Hvad siger Bibelen om Guds store plan for dig og mig i dag, og hvordan kan vi tage del i Guds mission?
I dette Bibel seminar fokuserer vi på Guds mission som en tematisk rød tråd, der går igen fra Bibelens første sider og helt frem til Jesus’ genkomst.
Er du klar til, at dit liv bliver en del af Guds store fortælling?

Lørdag
15.00 – 16.00


Frygten at skille sig ud

Lea Thusgaard
– Hallen

Vi lever i en verden hvor det aldrig har været lettere at skabe en identitet — og måske heller aldrig sværere at finde ro i den. Vi lærer hurtigt at vi skal være noget særligt. Have vores egen stil, vores egne holdninger. Men samtidig mærker de fleste af os hvor hårdt det kan være at falde udenfor, være anderledes eller ikke føle man passer ind. Vi lever i frygten for at skille os ud men også frygten for IKKE at skille os ud. Til dette seminar skal Vi udforske hvad det gør ved os at leve i en verden hvor vi både skal passe ind og være originale på samme tid. Vi skal tale om identitet, fællesskab, frihed og frygt og tro.

Velkommen præcis som du er, også selvom du ikke helt ved hvem det er… endnu.


Håndværker Tro

Morten Helligsø
– Cafeteriet v. hallen

Hvordan er livet som kristen i et håndværksmiljø? Et seminar med erfaringer om tro, værdier og hverdag på arbejdspladsen.


Skal jeg læse i min Bibel?

Samuel Ettrup
– Sognehuset

Hvad finder du, når du søger i bibelen?
Bibelen er en kompleks samling af bøger, og kan være svær at forstå. Og hvis man som mig ikke er den store læser, kan den virke uoverskuelig og måske kedelig at bruge tid med. Jeg vil prøve at motivere og inspirere dig til at glædes og undres over bibelens mysterier og gåder, og vidne om hvor vigtigt det er at vi kender sandheden, i det store og det små.

Søndag
15.00 – 16.00


Paneldebat – Hverdagskristen

Ane-Sofie Nebel, Elias Skovgaard Ladekjær, Kristoffer Bach
– Hallen

Det kan være svært helt at sætte ord på, hvad det egentlig betyder at være kristen i hverdagen. Hvordan ser troen ud mandag morgen, i relationer, på arbejde eller i studielivet?

På dette seminar får du mulighed for at komme tæt på netop det. Vi har inviteret tre kristne til en ærlig og nærværende samtale, hvor de deler, hvordan deres tro former deres hverdag – med både udfordringer, refleksioner og konkrete erfaringer.

Kom og stil dine egne spørgsmål, bliv inspireret og få nye perspektiver på, hvordan tro kan leves i praksis.


Ung og kristen

Daniel Jul Jacobsen og Johan Rasmussen
– Cafeteriet v. hallen

Er du young, dumb and holy – eller bare én af dem? Så skal DU med til det her seminar!
Seminaret handler om livet som ung kristen på en ungdomsuddannelse – et sted, hvor troen nogle gange kan føles udfordret, skjult eller anderledes
Vi vil skabe et ærligt rum, hvor vi sammen kan snakke, dele og reflektere Undervejs bliver der god tid til at tale sammen og høre hinandens erfaringer!
Sammen udforsker vi, hvorfor det kan være svært at stå som kristen minoritet – men også hvordan det faktisk kan være en kæmpe mulighed Vi vil snakke om det kristne fællesskab: hvordan det kan være en styrke, men også hvorfor det ikke altid føles sådan – og hvordan vi kan blive bedre til at tage de vigtige snakke
Vi kommer også ærligt til at dele vores erfaringer fra gymnasielivet – både de svære øjeblikke i klassen og til fester, og de gange hvor troen virkelig fik lov at fylde
Vores håb er, at I går derfra med mod, nye perspektiver og lyst til at snakke endnu mere om tro i jeres hverdag.


Lovsangs workshop

– Sognehuset

“Er musikken ikke lidt høj?” Måske har du mødt det her spørgsmål, når du spiller lovsang. Måske har du selv stillet det. Lovsang fylder rigtig meget i kristne fællesskaber og skal forsøge at favne alle. Men hvordan laver vi egentlig lovsang, så alle bliver favnet på den bedste måde? For hvordan kan der både være plads til at musikken er høj, og det er fedt, men også plads til, at musikken bliver for høj?


Privacy Preference Center