alt det der drukner en ny indie-pop/rock-gruppe fra Aarhus bestående af David Skarsholm og Peter Højlund. David og Peter er begge formet og rundet af en folkekirkelig baggrund, og deres tekster er først og fremmest inspireret af den mangfoldige salmetradition i Danmark, som vi særligt kender den hos Grundtvig og Brorson. Tematisk kredser teksterne omkring troens møde med det eksistentielle. Det handler om livet og døden, med en stærk vægtlægning på livet som noget mirakuløst og eventyrligt, noget som skal udforskes og indtages. De har allerede udgivet 3 singler fra deres kommende EP på 6 numre, som udkommer til august, og du kan være helt sikker på at høre alle sangene fra EP’en til koncerten på Å-festival.