Seminarer 2019

Lørdag – kl. 13.00 – Seminar i Sognehuset – ”Mikroskopet” v/Peter Kiel Bjørnholt Jensen
IMU i tal – præsentation af ny rapport om IMU
Hvordan ser det ud, når landets IMU’ere bliver reduceret til tal i en rapport?
Spørgeskemaundersøgelsen, som blev foretaget i 2018 med besvarelser fra over 1000 IMU’ere, viser bl.a. at 87% af IMU’erne føler sig trygge i deres IMU-forening og 10% overvejer at stoppe i IMU.
Er tallene fra rapporten farveløse eller brugbare?

 

 
 

 

Lørdag – kl. 13.00 – Seminar i hallen – “Spejlet” v/ Inger Lene Christensen
”Selvværd”
Selvværd, selvbillede, selvtillid, selvfølelse, hvad betyder alle disse ord? På seminaret vil jeg gennemgå hvad disse ord betyder. Jeg vil fortælle noget om, hvilke ting der er med til at forme vores selvbillede, på godt og mindre godt.Hvilken betydning har vor selvbillede i vores måde at være i verden på? Hvordan påvirker det vore relationer, både relationen til os selv, til vore medmennesker og til Gud? Jeg vil også komme ind på begreber som skyld og skam. Har vor selvbillede en konstant størrelse og form, eller er det muligt at ændre på det? Har Gud noget at sige til os om det?

 

 

Lørdag – kl. 13.00 – Seminar i hallen – “Kalejdoskopet” v/Andreas Bøge
Mærk Gud?
Gud kan fra tid til anden føles langt væk og uden for vores rækkevidde – vi kan ikke mærke ham mere. Vi skal heller ikke mærke Gud, men det er på den anden side heller ikke umuligt at mærke Gud. Hvordan opleves det at mærke Gud? Og hvordan går man på opdagelse i det at erfare Gud i sit liv?

 

 

 

Lørdag – kl. 15.00 – Seminar i Sognehuset – ”Mikroskopet” v/Daniel Præstholm
“Bibelen gennemgået på en time”
Du kender måske mange af beretningerne i Bibelen – både dem i Det nye og Det gamle Testamente – men hvordan hænger de egentlig sammen? Hvem var far til Abraham, og hvad skete der, efter at israelitterne var kommet til det forjættede land?
I løbet af en time fræser vi Bibelen igennem, og forhåbentlig går du fra seminaret med et bedre overblik over Bøgernes Bog.

 

 

 

 

Lørdag – kl. 15.00 – Seminar i hallen – “Spejlet” v/Jacob Munk Jensen
”Sex og identitet”
En bedre historie om sex
Hvis der er noget i den kristne tro, som folk i dag har svært ved at forlige sig med, er det dens syn på sex. Du har sikkert fået spørgsmål som ”må du så ikke have sex før ægteskabet?” eller ”kan du ikke lide homoseksuelle?” igen og igen. Til dette seminar skal vi se, hvordan det bibelske syn på sex er langt mere spændende og sjovt, end du tror – og vi skal også snakke om, hvordan du kan fortælle om det til dine venner, der ikke deler din tro.

 
 
 

Lørdag – kl. 15.00 – Seminar i hallen – “Kalejdoskopet” v/Niels H. Mortensen
”Social kontrol: Fordømmelse og frihed i
det kristne fællesskab”
Er der social kontrol i de kristne fællesskaber i IMU? Er der forskel på negativ social kontrol og social kontrol? Er det okay at overveje måder der er gode og måder der ikke er gode at være sammen om når vi mødes i de kristne fællesskaber? Er der negative historier om mennesker der er blevet frosset ude af vores fællesskaber som ikke bliver fortalt eller håndteret hos os?
Disse spørgsmål og mange flere vil vi bruge tid på at samtale om på seminaret. Der vil blive tid til at stille spørgsmål og samtale med IMU´s landsleder Niels H. Mortensen om det du måske har oplevet eller de tanker du gør dig om at være en del af IMU´s fællesskaber.

Søndag – kl. 15.00 – Seminar i Sognehuset – “Mikroskopet” v/Sprint Korsholm
“Hvad er dåben, og hvordan virker
den?”
Dåben er ifølge Bibelen mega vigtig i forholdet mellem Gud og mig. Dåben er de forskellige kirker uenige om. Folkekirken har fået en ny ting: Drop-in-dåb. Mange i Folkekirken vil have en helt ny teologi omkring dåben.
Få en kort og klar oversigt over alt dette – og medbring dine egne spørgsmål.

 

 

Søndag – kl. 15.00 – Seminar i hallen – “Spejlet” v/Katrine I. H. Klüwer
”Op- og nedture i livet med Gud”
“Uden undtagelse, kender vi alle sammen, i større eller mindre omfang, til nedture- og opture i livet og med Gud. Sådan har det været alle dage, igennem alle tider i historien, i bibelen og er fortsat aktuelt emne i menneskers liv i 2019. Seminaret kommer til at handle om når Gud føles fjern og nær i de opture og nedture, som vi mennesker kan have, om troskampe, om hvordan lidelse kan være en velsignelse og fører en nærmere Gud i nogen tilfælde, mens i andre ikke. Om hvordan vi kan glemme Gud i nogle opture og succeser i livet og igen andre gange juble sammen med Gud og føle os forbundet i dyb taknemmelighed. ALT det og mere handler seminaret om. Jeg ønsker med dette seminar, at dele nogle oplevelser og erfaringer fra mit eget liv, som inspiration og måske for nogen en følelse af at blive genkendt ind i deres eget liv – for INGEN står alene.”

Søndag – kl. 15.00 – Seminar i hallen – “Kalejdoskopet” v/Asbjørn Asmussen, Isabella Arendt og Nanna Forum Dideriksen
”Hvorfor være synlig i medierne?”
Igennem den sidste tid har kristne på den kirkelige højrefløj markeret sig i medierne, og det gælder fx også Å-festival. Vi har inviteret et panel, som vil samtale omkring dette emne.
Hvordan bør vi håndterer medierne og det øgede fokus, der er på kristne?