Ofte stillede spørgsmål

Her vil der løbende dukke svar op på nogle af de mest stillede spørgsmål. Hold dig ikke tilbage, og tag endelig kontakt, hvis svarene herunder ikke er tilfredsstillende.

Hvem har ansvaret for mit barn?

Vi kan ikke tage ansvar for jeres barns opførsel på Å-festival, hvis de ikke følger de regler, der er gældende på Å-festivalpladsen. Det er jeres ansvar som forældre. Da det er en åben plads, kan vi ikke overvåge vores deltagere, men overtrædelse af reglerne vil normalt medføre bortvisning, og vi vil i så fald kontakte jer.

Derudover har informationen åbent hele dagen, og vi har vagter til at gå rundt om natten på pladsen. Dit barn vil derfor have rig mulighed til at komme til voksne efter hjælp eller assistance døgnet rundt.