Næste event

  • 00 DAGE
  • 00 TIMER
  • 00 MIN
  • 00 SEK
+

Seminarer 2015

Klaus Laursen >>Jakobs brev live<<
I Sdr. Felding kirke

Unavngivet

I dag er de fleste mennesker vant til, at tekster er noget man læser eller noget andre læser op for en. Sådan har mange det også med Bibelen. Men fra begyndelsen var det næppe sådan. Da blev ordene genfortalt. Dette forsøger Klaus Højgaard Laursen, som er bachelor i teologi, at vække til live med Bibelen Live. Besøg www.BibelenLive.dk for mere info.

Jakobs Brev er et udskældt brev og måske også et misforstået brev. Jakob skriver ikke til kristne om hvordan de skal blive kristne. Han skriver til kristne om hvordan de skal leve som kristne. Og dette gør han uden at lægge fingrene imellem! Der bliver talt med store bogstaver og givet alvorlige formaninger. Alt dette bliver levende reciteret og dramatiseret i Jakobs Brev Live og kommer derved tæt på. Så vil du lade dig udfordre, så kom og oplev Jakobs Brev Live. Der bliver desuden rig mulighed for at drøfte indholdet.

 

 

Steen Palmqvist >>»Identitet og selvværd«<<
I Dagmar BIO

steen-palmqvist

“Hvem er jeg – og hvad duer jeg til?” er en sætning som dukker op i unges liv igen og igen. Ikke underligt med de mange krav unge mødes med på studiet, arbejdsmarkedet og blandt venner og bekendte. Fokus er flyttet sig fra “at være” til “at gøre,” ligesom den “rigtige etikette” er blevet målet med livet, selv om den ikke nødvendigvis er god.

Vejen frem er at kende sin identitet og sit selvværd og tage bestik af livet derfra. Derved er det dig der vælger livet og ikke de andres meninger og holdninger.